BLACK FRIDAY 2020 CHEAT SHEET

Velkommen til dit Black Friday cheat sheet!


I dette cheat sheet vil du blive introduceret til alt fra specifikke strategier og håndtering af budget til generelle råd og tips til optimering af din annoncering med fokus på dette års Black Friday. 

Dette cheat sheet tager udgangspunkt i Facebook & Instagram annoncering samt E-Mail marketing og sammenspillet mellem disse to markedsføringskanaler. 

Hele cheat sheetet er blevet lavet på baggrund af mine erfaringer med mine egne kunder, men også ud fra flere webinarer fra nogle af Danmarks største marketingbureauer. Disse webinarer har jeg fulgt fra start til slut, hvorefter jeg har samlet alle de bedste råd og tips til dette års Black Friday, lige her i dette dokument. God fornøjelse.


Kontakt for yderligere hjælp til dette års Black Friday:

Victor Barsøe // Brandbright.dk

Mail: Brandbrightdk@gmail.com

Tlf: 30967467

Kontakt Mig.

1.0 Black Friday - Årets største handelsdag (Trends)


Fra 2018 til 2019 steg salget på Black Friday med mellem 50-60%. Det resulterede i en online omsætning på over 750 mio. kr. i Danmark, sidste år. Samtlige eksperter i handelsadfærd mener, at dette års Black Friday vil slå nye rekorder. Dette skyldes både, at Black Friday er en stærkt voksende trend i Danmark, men også den store effekt af Covid-19 epidemien. I 2020 er der blevet brugt flere penge end nogensinde før på internettet. Derfor kan vi også forvente, at dette års Black Friday vil sætte nye rekorder online.

Vi skal derfor som marketingsansvarlige og webshop-ejere være endnu mere skarpe på vores håndtering og vores annoncering til dette års Black Friday. 

MobilePay Online er en anden voksende trend, som vi skal være klar på at kunne håndtere som betalingsmiddel på vores webshops her til Black Friday 2020. En spændende statistik er nemlig, at MobilePay blev brugt over 556.000 gange til sidste års Black Friday. Det resulterede i køb for over 376 mio. kr. sidste år. Det er ekstremt vigtigt, at man gør kunderejsen så kort som overhovedet muligt, så man i hvert fald ikke mister kunder på en lang kunderejse. Hertil anbefales netop MobilePay.

Udvikling af online salg til Black Friday (US). Samme udviklingsmønster i DK. 


Forecast af udviklingen af hurtigere betalingsmetoder der gør kunderejsen kortere. F.eks. MobilePay - som er en voksende trend. 

2.0 Forberedelse af din WebShop eller online-forretning

Der er mange vigtige ting, der skal tages højde for, når man skal gøre sig klar til en så stor begivenhed som Black Friday. En af de væsentligste er, at man skal forberede sin webshop på den trafik, der kan komme ud af alt ens hårde arbejde. En af de mest normale fejl, man som marketingansvarlig kan komme ud for til Black Friday, er, at den webshop, man arbejder med, simpelthen lukker ned på grund af den store trafik. Det er noget, der sker hvert år, og hvert år risikerer virksomheder at spilde tusindvis af markedsføringskroner på netop denne fejl. Trafikken er altså én af de vigtigste ting, du skal være klar på til dette års Black Friday. 

Her har jeg linket til to redskaber, der kan hjælpe dig med at få et indblik i, hvor hurtig netop din hjemmeside er, og hvor stor kapacitet den kan klare. Du indsætter blot din hjemmesides URL kode, og så analyserer redskaberne for dig.


Link til analyse af din hjemmesides hastighed samt kapacitet:
https://developers.google.com/speed/pagespeed/insights/?hl=da

Link til analyse af din hjemmesides hastighed samt kapacitet + få optimeringsmuligheder til at gøre din hjemmeside hurtigere, og bedre:
https://tools.pingdom.com

Ved hjælp af ovenstående links skulle du nu have fået et billede af, om din hjemmeside er klar til Black Friday. Du skal nemlig kunne trække en hel del trafik. Og din hjemmeside må på ingen måde være belastet til hverdag, når den skal overleve en målrettet markedsføring til Black Friday 2020.

Det næste, du skal have styr på til din Black Friday, er at gøre kunderejsen så kort som overhovedet muligt på din hjemmeside. Alting går ekstremt hurtigt på og omkring Black Friday. Derfor skal du sikre dig, at du ikke mister kunder på grund af en lang købsrejse. Hvis ikke din hjemmeside tilbyder en kort købsrejse/kunderejse, kan du risikere, at en af dine konkurrenter har en hurtigere rejse - også mister du dit salg der. Så jeg anbefaler, at du prøver at gennemgå et køb selv på din hjemmeside og tænker igennem, om du selv synes, at kunderejsen var kort nok? Kan du selv finde varer og tilføje til kurv og betale nemt og hurtigt på din hjemmeside? Er der noget der kunne gøres bedre? Er leveringsdetaljerne klare og tydelige? Fri fragt står fremme? Osv. Osv.

Alt det, du kan gøre, for at gøre din hjemmeside informationsrig, rar, og brugervenlig, skal du gøre. For at optimere dit salg ikke blot til hverdag, men specielt også til dette års Black Friday. 

3.0 Tracking (Sørg for at det virker)

Det sidste vi skal have styr på, inden vi kan komme ind på de lidt mere spændende markedsføringsstrategier til netop vores Black Friday - er vores tracking. Tracking er altafgørende for en succesfuld markedsføring på internettet. Det er derfor ekstremt vigtigt, at du sørger for at have din Facebook-Pixel installeret rigtigt på din hjemmeside - så du kan benytte dig af alle de data, som din annoncering skal give dig.

Det er også vigtigt, at din hjemmeside har alle de fundamentale hændelseskoder for annoncering, så du sikrer dig, at din Pixel tracker alt det, den skal. 

Nedenfor er et link til de mest fundamentale hændelseskoder der skal være installeret på din hjemmeside, for at sikre en ordentlig tracking, så du også kan lave dine dynamiske annoncer til re-target marketing:


https://www.facebook.com/business/help/180172806038050 - Link til hændelseskoder.


Hvis du benytter dig af andre markedsføringskanaler som f.eks. Google Ads eller LinkedIn, skal du selvfølgelig også sikre dig, at du har fået opsat ordentlig tracking på disse kanaler. 

4.0 Black Friday vs. Black Week vs. Black Month

I takt med at Black Friday har udviklet sig, er konkurrencen steget markant på markedet. Den er bl.a. steget ved, at flere virksomheder vælger at køre enten Black Week eller Black Month, som presser markedet i knæ over en længere periode. Men hvad er fordelene og ulemperne ved dette? 

Det giver lidt sig selv, at jo længere tid du vælger at køre dit Black Friday forløb, jo længere tid bliver dine priser tvunget i bund. Derfor er noget af det vigtigste, du skal tænke på, når du går ind til din Black Friday - at du stadig skal tjene penge. Jeg anbefaler mine kunder at blive enige om en %-del fortjeneste som f.eks. 10-20%, vi som minimum skal tjene på hvert produkt, vi sælger. Når vi bliver enige om denne procent, sænker vi aldrig vores varer til mindre end dette. Du kan evt. sænke out-datede varer (gamle varer), som du ved, du skal af med, ned til dit dækningsbidrag. Så du hverken tjener penge eller mister penge på disse salg, men måske skaber noget større efterspørgsel med de ekstra lave priser.

Men jo længere tid, du vælger at køre dit Black Friday forløb, jo længere tid vil dine nedsatte priser påvirke din omsætning. Og hvis du omvendt vælger at kører anti-black friday, eller vælger at køre et mindre tidsinterval end dine konkurrenter, risikere du at blive helt overset. Så det er ikke en nem beslutning. Og der er fordele og ulemper ved både korte og lange forløb. Ligeledes vil den rigtige beslutning afhænge af den specifikke virksomhed og en analyse af dens konkurrenter.

Er du en mindre virksomhed, vil jeg anbefale dig at se på dine konkurrenter og prøve at følge markedet, så godt du kan. Hvis du ved, at dine største konkurrenter kører Black Week eller Black Month, vil jeg kraftigt overveje at gøre det samme - så du ikke bliver helt glemt, men i stedet spiller med, og om ikke andet skaber noget awareness til din forretning.

Hvis du derimod er en større virksomhed, med større markedsførings-budgetter - så er spillereglerne lidt anderledes for dig. Her kan du mere eller mindre 100% selv vælge, hvad du mener vil give bedst mening for dig og din virksomhed. Og evt. være den, der sætter spillereglerne for dine konkurrenter. 

5.0 Strategi & Håndtering af Black Friday 2020

Tak fordi, du stadig læser med. Nu er alt det fundamentale kommet på plads, så vi kan komme i gang med at se lidt på strategier til håndtering af dette års Black Friday. Det allervigtigste til denne håndtering er, at du har styr på dit budget. Dit budget vil afgøre, hvordan du som webshop-ejer skal gribe hele situationen an. 

Priserne på Facebook & Instagram annoncering forventes at stige til et sted mellem 600-800% til dette års Black Friday. Det vil altså sige, at det bliver væsentlig dyrere at nå din målgruppe i og omkring denne uge. Så med mindre du har et højt budget og dermed kan køre et højt ad-spend, så vil jeg anbefale dig at finde på markedsføringsstrategier, som undgår annoncering i netop denne uge. 

En af de strategier, man kan benytte sig af som en mindre virksomhed, baserer sig på en kombination af Paid-Advertising og E-mail marketing. Måden du kan gøre dette på er ved følgende:

1) Sæt fokus på dine Lead-Ads med det formål at få nye leads til dit nyhedsbrev. På denne måde bruger du din paid-advertising til at skabe nogle varme leads, du kan genanvende og holde aktive igennem hele din Black Friday/Week/Month. Helt gratis.

2) Sørg for at arbejde med disse annoncer inden det store Black Friday kaos begynder. Rigtig mange store virksomheder starter deres opbygning af data og leads til både Black Friday, julesalg og januarsalg - allerede i juni/juli. På den måde sikrer man sig at "købe ind" tidligt, mens priserne er lavest. Du som læser det her nu, har altså travlt med kun 3-4 uger op til din Black Friday.

3) Begynd at splitteste content, og sørg for, at du finder ud af, hvilken type af content, der konverterer godt til din målgruppe allerede nu. Så du ved, hvad du skal anvende i og omkring din Black Friday. Her kan du både teste dine tekster, billeder, videoer osv.

4) Brug dit nyhedsbrev. Når vi aktivt bruger penge på at skaffe leads til dit nyhedsbrev, er det simpelthen, fordi du kan påvirke dine varme kunder, som er tilmeldt dit nyhedsbrev, 100% gratis. Strategien baserer sig altså på at bruge dine penge, der hvor det er "billigere" på Facebook. Og så helt stoppe din annoncering og lade dit nyhedsbrev tage over fra Cyber-mandag og igennem din Black Week, hvor priserne på alle former for Paid-Advertising stiger markant. 

Denne strategi er hovedsageligt noget værd for mindre virksomheder. Er du en større virksomhed med et større budget og ad-spend, kan du sagtens lægge en strategi, der baserer sig på annoncering igennem hele november måned. Jeg vil dog anbefale, at du har budget nok til at arbejde på hele din funnel igennem både optakten og selve ugen, hvor Black Friday-kaosset er på sit højeste. Kan du til gengæld det, er mulighederne for dig mange, og der kan være gode chancer for at høste store ROI'er i form af høje ROAS i denne periode.

Sale-Funnel. Også kendt som salgstrakt. 

Din salgstragt giver dig indsigt i, hvilke faser dine kunder skal igennem, før de køber noget i din butik. Hvis du ved, at det f.eks. kun er 10% af alle dine potentielle kunder, der ender i et salg, så vil du kunne bruge denne information som hjælp til at forstå, hvor i din salgstragt, det går galt - altså de steder, hvor potentielle kunder falder fra og dermed aldrig bliver konverteret til et salg. Hvis du ikke forstår din salgstragt, kan du ikke optimere den. Den er derfor ekstremt vigtig. 

6.0 Annoncering på Facebook & Instagram (Tracking & Funnel) 

Når du annoncerer på Facebook & Instagram, er det vigtigt, at du altid har styr på din funnel. Din funnel er den salgstrakt, som dine kunder skal igennem for at konvertere salg hos dig. Den går fra awarness fasen, hvor folk skal lære dig at kende og hele vejen til action, hvor dine kunder skal tage værdifulde handlinger i form af konverteringer som f.eks. køb. Tragten er lavet, så du altid kan have styr på, hvor på kunderejsen det går galt, og hvor du skal forbedre dig og lægge ekstra fokus. Det er derfor vigtigt, at du får opsat den rigtige tracking til din Pixel, så du kan se på de tal og data, du får, og analysere på, hvorvidt du gør det godt, og hvor du måske mangler lidt ekstra ressourcer. 


Eksempel:

Ser du ekstremt mange tilføjelser til kurv på din annoncering, men ikke så mange % der ender ud i konverteringer i form af køb - så kan du hurtigt se, at dit problem i din funnel ligger et sted mellem Decision og Action. Det kan f.eks. være fordi, du er et nyt brand med en ikke så stor tillid hos dine forbrugere. Her kan du så arbejde på at få synliggjort alle dine ESP'er og USP'er på dine produkter. Du kan også arbejde på at få synliggjort dine fragtoplysninger, om der er returret på dine produkter osv.

Som annoncør vil man nok også kigge lidt på virksomhedens re-targeting. Bruger du dynamiske annoncer til folk, som f.eks. har set eller tilføjet til kurv uden at købe osv. 

7.0 Fem gode tips & råd til din Black Friday 2020

1) 1) Mit bedste råd til din annoncering og din Black Friday er at tage nogle beslutninger om, hvordan du vil gribe situationen an hurtigst muligt. Du skal helt undgå at gå i gang med paid-advertising til din Black Friday, hvis du først havde tænkt dig at starte din annoncering i Uge 47-48. Det er en af de største fejl, man ser virksomheder lave. Chancen for at du får succes her, når du skal konkurrere mod virksomheder, som har bygget leads og målgrupper op i 1-2-3 måneder, er simpelthen for lille. Du risikerer at bruge en formue på din annoncering, uden at få en værdifuld ROI // ROAS (return on investment & ad-spend).

2) Er du en mindre eller mellemstor virksomhed, som er sent ude i Black Friday kapløbet, så benyt dig af den strategi, der står i sektion 5.0 Strategier og Håndtering af Black Friday 2020. Gå i gang med din annoncering hurtigst muligt, med fokus på dit nyhedsbrev. Få opbygget nogle varme leads og spar pengene på paid-advertising i selve Black Week hvor priserne stiger så ekstremt. Benyt dig her i stedet af dit nyhedsbrev. Optimalt set så send nyhedsbreve ud 2-3 gange om dagen i hele din Black Week, fra Cyber-mandag til og med din Black Friday. 

3) Vil du gøre noget ekstra ud af din Black Friday uden at skulle betale ekstra - så er et godt tip at lave en begivenhed på Facebook til din virksomheds Black Friday. I en begivenhed vil de deltagende få notifikationer, når du slår ting op, og hvis du indstiller og laver bestemte events. Lav evt. noget ekstra sjovt ud af det for at få folk til at tilmelde sig, det kan f.eks. være små giveaways, eller specielle tilbud, som kun bliver givet ud til dem, der er tilmeldt din begivenhed. Det vil give dig muligheden for at slå tilbud op på selve dagen, som vil minde folk om, at du altså kører Black Friday, og det vil også give dig muligheden for at lave ekstra awarness op til din Black Friday. Det er gratis at gøre, og mange virksomheder har stor succes med det. Så det ville jeg gøre, hvis jeg var dig. 

4) Sørg for at dit content larmer. På Black Friday vil din målgruppe blive påvirket af alle de salgstrick, online-marketingverdenen har at tilbyde. Så sørg for, at dit content differentierer sig. Sørg for, at det skiller sig ud, så du sikrer dig, at folk ser og reagerer på dine annoncer. Det er generelt set ekstremt vigtigt, men under og op til Black Friday er det særlig vigtigt. 

5) Mit sidste tip & råd kan du anvende generelt set i dine dynamiske annoncer. Og det er simpelthen at benytte dig af den nye indstilling, hvor du kan lave små tekst-bannere på dine annoncer. Inde i dit produktfeed i Facebook kan du her skrive små USP'er og ESP'er om dine produkter, som vil komme op på små bannere på dine dynamiske annoncer. Denne indstilling har været med til at øge annonceafkastet kraftigt både på mine kunders annoncer og på større virksomheders annoncer under større marketingbureauer. Det virker!


8.0 Black Friday pakken 2020 (Kontakt) 

Hvis du stadig læser med her, er det nok gået op for dig, at Black Friday er en større opgave at stå overfor, når man driver en online-forretning. Det er en meget kompleks opgave, som består af en lang række af handlinger, der skal gå hånd i hånd med din strategi og din forretning. Det er dog meget vigtigt at sige, at der er langt fra umuligt. Og hvis du anvender den viden du har fået her i dokumentet, har jeg svært ved at se, at det kan gå helt galt. 

Hvis du dog stadig står og søger hjælp til din Black Friday annoncering og din strategi - er du selvfølgelig mere end velkommen til at kontakte mig enten på mail: brandbrightdk@gmail.com 

Eller ringe på tlf: 30967467 - hvor jeg sidder klar til at tage en uforpligtende snak om hvad jeg måske kan gøre for dig og din Black Friday.

Kontakt Mig.

Prisen for annoncering i november med fokus på Black Friday-salget varierer fra virksomhed til virksomhed og afhænger også af, hvor meget arbejde der forventes af mig. Men min vejledende pris ligger på 2999.- inkl. Moms. 

Til slut håber jeg blot at du kunne bruge dokumentet og om ikke andet er blevet lidt klogere på hvordan du som ejer eller marketingansvarlig i din virksomhed kan gribe jeres Black Friday 2020 an.

Skrevet af Victor Barsøe

Brandbright.dk


Tak fordi at du læste med! Jeg håber at blogindlægget har været en hjælp til dig. Hvis du sider med nogen spørgsmål eller andet er du velkommen til at tage kontakt til os.